Min blog vil jeg bruge til at vise mine kort, samt muligvis andre kreative ting jeg laver.

Viser opslag med etiketten Distress Ink. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Distress Ink. Vis alle opslag

mandag den 14. september 2020

Herrekort til en 60 års fødselsdag.

Kortbasen er sort karton. Derpå har jeg stemplet med sort sværte fra nogle forskellige Tim Holtz stempler og efterfølgende sværtet med Distress Ink i to forskellige farver.
Tallene er lavet i 3 lag med sølvkarton øverst.
Tandhjulene er lavet i sølvkarton, hvor jeg har smurt sort Akrylmaling hen over og bagefter taget noget af det af igen.
Tekststemplet er et jeg havde liggende, så der har jeg bare klippet det til og sat sort baggrund på til sidst.

Die er fra Dixi Craft, Marianne Design og tallene kan jeg ikke huske hvor er fra. Desuden tandhjul fra Tim Holtz/Sizzix.




Konfirmationskort til en dreng.

 Så bliver det sidste skud på stammen i år af konfirmationskort. Jeg har nydt at lave alle de kort men nu er konfirmationerne vist ved at være slut, men glæder mig allerede nu til næste år :D

Kortbasen er hvidt karton og derpå et stykke andet hvidt karton, jeg har embosset med embossingfolder. Efterfølgende sværtede jeg med let hånd med Distress Ink.

Stemplet - til dig - har jeg stemplet med VersaMark og derefter hældt embossingpulver i sølv over, og så varmet det med varmepistol.

Die er fra By Lene Design og Gittes eget design fra hobbyboden.dk samt Dan Dies.
Stemplet er også fra Gittes eget design.
Embossingfolderen er fra Simple and Basic.




onsdag den 17. juni 2020

Kort med fugl.

Har siddet og leget lidt med mixed media, og jeg ved ærlig talt ikke helt, hvad jeg skal mene om det, for jeg havde en idé og den gik pludselig en anden vej, men det sker jo tit.

Kortbasen er hvidt karton str. A6. Derpå er sat et stykke med alcohol ink, som jeg sad og hyggede med en dag. Og jeg har flere baggrunde liggende, som så kan bruges, når jeg får lyst.
På det stykke har jeg sat lidt af et stykke lavet med paste og mould. Det var fra start et stykke på str. A5, som jeg både har klippet i og revet i. Egentlig lidt sjove ting man kan få ud af det, så det er ikke sidste gang jeg vil forsøge med det.
De stykker jeg har sat på, fik distress oxide spray og da det var tørt limede jeg det på. Desuden et stykke bølgepap, der også fik distresse oxide spray og så to forskellige embossingpulver.



søndag den 7. juni 2020

Romantisk kort.

Igen er dette kort lavet til en udfordring til scrapmarathon i sidste weekend.
Udfordringen er til splat konkurrencen.

Kortbasen er hvidt karton. Derpå har jeg sat et stykke akvarelkarton, hvor jeg har brugt tre forskellige farver Distress Ink til at lave splat.
Da det hele var tørt, stemplede jeg med et Tim Holtz stempel og efterfølgende brugte jeg to forskellige washi tape som jeg satte både på langs og på tværs. Der er masser af sølv i tapen, men svært at se på billedet.

Die er fra Cherry Lynn og Leane. Resten jeg har brugt til blomsten kan jeg desværre ikke huske, da det er et par år siden jeg lavede den.
Stenen i blomsten er fra 13@rts.



lørdag den 23. maj 2020

Et herrekort.

Kortbasen er i sort karton str. A6. Derpå et stykke sølv karton og så det blå stykke, som er hvidt karton jeg har kørt gennem en embossingfolder og så sværtet med to forskellige blå Distress Ink.

Alle tingene der er sat på, undtagen manden og fotorammen er fra Studio Light og manden er skåret med die fra Dixi Craft. Fotorammen der er godt skjult er fra Joy.
Manden har fået et par sprøjt Distress Mica Spray i sølv.




mandag den 11. maj 2020

Konfirmationskort med støvler.

Jeg så en video med Tim Holtz forleden dag, og måtte bare prøve en af hans teknikker. Det har jeg lavet på de to tags.

Kortbasen er hvidt karton str. 15x15 cm. Derpå et stykke mønsterkarton, hvor jeg har kradset op i kanterne og givet sort sværte.
De sorte die cut er lavet med Spellbinder, hvis jeg husker rigtigt. Det er længe siden jeg skar dem ud, så jeg kan huske forkert. En blev limet direkte på mønsterkarton og resten sat under de tags jeg har lavet.

De to tags er lavet med akvarelpapir og krøllet godt sammen. Dernæst rettede jeg dem ud så godt som muligt, og så kørte jeg en Distress Ink hen over og sprøjtede efterfølgende vand på. Og så blev det tørret. Dette gjorde jeg af to omgange, for at få lavet det som jeg ville have det.
Til sidst blev de strøget med strygejern for at glatte dem helt ud, og så fik de hver en eyelet i og sort snor.

Basket støvlerne er lavet med stempel. Meningen var, at jeg ville have farvelagt dem, men følte mere for, at de forblev hvide.

Halvperlerne er fra Dixi Craft.
De sorte stjerner af af træ, hvor jeg har kommet sort Distress Stain på. Ikke helt dækkende, men næsten.



fredag den 17. april 2020

Kort med hortensia.

Kortbasen er hvidt karton str. 12,5 x 17 cm. Derpå et stykke sort karton og så et stykke mønsterkarton.

På et stykke akvarelkarton har jeg stemplet den store blomst og en masse af de små. Dernæst skåret dem ud med die og så farvelagt til sidst. Dernæst kom de gennem en form til at forme dem. Her var jeg dog ikke helt tilfreds, så de fleste blev efterfølgende formet lidt mere i hænderne.
Satte så alle de små (2 forskellige størrelser) på med lim og til sidst farvelagde jeg resten af den store blomst.

De små tekster er stemplet med sort Memento og bagefter klippet ud.

Sættet - form, dies og stempler - til den store blomst er fra Heartfelt Creation, og stempelsættet med tekst er fra Three Scoops.
Til at farvelægge har jeg brugt Distress Ink og Zig Clean color real brush.

I de 2 små blomster nederst på kortet er der klare rhinsten i midten.