Min blog vil jeg bruge til at vise mine kort, samt muligvis andre kreative ting jeg laver.

Viser opslag med etiketten Lady E Design. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lady E Design. Vis alle opslag

mandag den 21. december 2020

Hurra - i lilla nuancer.

Jeg har fået adventskalender fra Threescoop og mønsterpapiret samt teksten Hurra er fra den ene af pakkerne.

Kortbasen er str. A6 i sort karton. Derpå er der sat to forskellige stk. mønsterkarton.
Bladene er nogen jeg har haft liggende i flere år, og kom så pludselig i tanke om, at de måske kunne bruges. Jeg har dem i mange forskellige farver.
Blomsten er lavet med hvidt akvarel karton og sværtet i kanterne med lilla Distress Oxide.

Die er fra Threescoop og Lady E.





tirsdag den 22. september 2020

Første julekort i år.

Dette er mit første julekort lavet i år.
Den er faktisk lavet ud fra en udfordring jeg gav til en flok scrappere, da vi mødes hjemme hos mig i lørdags. Og haha, for at det ikke skal være løgn, hvad jeg selv glemt den, så godt de andre kunne huske mig på den ;-)
Jeg havde selv fødselsdag i lørdags, så det mønsterkarton jeg har brugt, er en del af min fødselsdagsgave, som jeg har fået af sønnen. Nemlig fra den nye serie fra Maja Design :D

Kortbasen er 13,5 x 13,5 cm. Derpå et stykke mønsterkarton og så har jeg skåret nogle stykker ud i passende længder og sat på. En direkte på kartonen og resten med skumfiduser.

Stemplet jeg har brugt til den runde er fra et stempel fra Danske Streger som jeg skulle afprøve for en veninde. Jeg har brugt VersaMark og så guld embossingpulver og varmet det op.

Grangrenene er fra Lady E :D





onsdag den 17. juni 2020

Kort med fugl.

Har siddet og leget lidt med mixed media, og jeg ved ærlig talt ikke helt, hvad jeg skal mene om det, for jeg havde en idé og den gik pludselig en anden vej, men det sker jo tit.

Kortbasen er hvidt karton str. A6. Derpå er sat et stykke med alcohol ink, som jeg sad og hyggede med en dag. Og jeg har flere baggrunde liggende, som så kan bruges, når jeg får lyst.
På det stykke har jeg sat lidt af et stykke lavet med paste og mould. Det var fra start et stykke på str. A5, som jeg både har klippet i og revet i. Egentlig lidt sjove ting man kan få ud af det, så det er ikke sidste gang jeg vil forsøge med det.
De stykker jeg har sat på, fik distress oxide spray og da det var tørt limede jeg det på. Desuden et stykke bølgepap, der også fik distresse oxide spray og så to forskellige embossingpulver.



søndag den 15. marts 2020

Easel kort.

Jeg har købt en fil af Lissy til Silhouetten, og har nu her til morgen lavet dette kort.

Kortbasen er hvidt karton str. 14,5 X 10,5 cm. Derpå mønsterkarton og så ellers bare hvidt og farvet karton der passer ind i farven på mønsterkartonen.

Bladene er lavet med die fra Lady E Design og stemplet er fra Simple and Basic.